Jeg må indrømme, at mit hoved er ved at blive lidt ør over alt det snak omkring Coronavirussen. Og jeg er sikkert ikke den eneste der har det på den måde. Jeg prøver at lave noget andet, for at få tankerne et helt andet sted hen. Men samtidig, så kører fjernsynet i baggrunden, hvor der snart ikke kører andet, end nyheder og breaking news omkring corona.

Og det får alligevel mine tanker lidt i gang.
Hvorfor begyndes der en intern kamp i de forskellige områder?

Jeg undrer mig over, at i sådan en situation som landet er i nu. Ja ikke bare landet, men hele verden, hvorfor skal vi gå op i om vi er røde, blå, gule, grønne eller sorte? Det er da bedøvende ligegyldigt hvilket parti man støtter, hvilket land man kommer fra eller hvilken religion man tror på. Det her er noget som rammer os alle sammen, så hvorfor bekæmpe hinanden istedet for at stå sammen ? Kæmpe sammen om at bekæmpe virussen istedet for at være egoistiske og kun tænke på en selv.

Normalt går jeg ofte og nynner en eller anden melodi inde i hovedet eller stille for mig selv. I disse dage er det den samme der kommer igen og igen og jeg syntes at det giver en ret god mening. En ældre sang, vis titel er nok til at være ret så sigende i denne stund. Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, hvil i fred, lavede i 1993 sangen `Sammen vender vi strømmen´og det syntes jeg er meget sigende nu også. Skulle vi så ikke for en gang skyld, prøve at stå sammen, kæmpe side om side (med et par meters afstand), og så bremset den smittekæde der er i vores højt elskede land lige nu ?

Share This: