Så skete det desværre igen..

Så er jeg kommet hjem fra afd. 261 på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.
Det var, som altid, et rigtig træls visit. Ikke på grund af personalet, servicen, maden eller hygiejnen.. Det var rent og skær på grund af mig selv og begrundelsen for, hvorfor jeg endte der.
Ja egentlig kender jeg ikke helt årsagen til det denne gang, udover at det var en omgang syreforgiftning og infektion igen. Vi har dog på fornemmelsen at det kan skyldes et par kradsmærker fra Brutus som ikke blev behandlet hurtigt nok, der kan være årsagen. Han har jo salmonella og andre bakterier ved sig.

Men jeg endte altså på afd 261. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg på ingen måde oplevede noget af alt den kritik der florerer rundt omkring ang. dårlig service, dårlig mad, dårlig kontakt osv osv.. Tværtimod..

Jeg startede med at ligge i en niché på gangen. Dette kan måske godt være lidt træls, da alle går forbi, men på den anden side, så er der hele tiden folk der holder øje med en og om man er ok. Efter et døgn blev jeg dog flyttet ind på en to-mands stue.
Personalet var hele tiden obs på os og de kiggede ind forbi når de alligevel passerede forbi døren.

Maden blev kørt rundt på madvogn ude på gangen, hvor man selv kunne gå ud og hente hvad man nu havde lyst til. Dog måtte man ikke selv tage fra vognen pga hygiejne, men man fik udleveret hvad man bad om. Kunne man ikke selv gå ud på gangen, kom personalet ind på stuerne og læste dagens menu op og skrev derefter ens ønsker ned.
Og skulle det nu ske at man blev sulten imellem måltiderne, så kunne man bare spørge personalet. Ca. kl. 7.30, 11.30, 14.30, 17.30 og 20.30 var de rundt med mad og drikke.. Ydermere stod der frugt og hjemmelavede snacks til fri afbenyttelse. Så gik man sulten i seng, var det oftest ens egen skyld.

Når man som jeg skulle tjekkes hver 4. time, så blev der også taget hensyn til dette. Også om natten. De fleste gange vågnede jeg når de kom ind, men det skete da også at jeg lige registrerede at de kom, men sov videre. Og alligevel udførte de deres arbejde.
Havde jeg været ude og gå og var jeg ikke lige kommet tilbage til den rette tid, så lå tingene bare klar til mig på stuen og så kunne jeg kalde på sygeplejerskerne når jeg var klar. Der var ingen sure miner eller noget over at man kom lidt for sent.

Og selvom der egentlig ikke er ret meget tid til at pleje om de syge, så tager de sig alligevel tid til at småsnakke lidt. Spørge ind til hvordan ens dag er gået og om man har haft besøg og hvad man ellers bruger tiden på.

Mine besøg på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg slår aldrig fejl. Skulle der endelig være noget at sætte en finger på, så er det KUN bagateller. Jeg ved godt at det langt fra er alle der har samme oplevelse som jeg, når de er indlagt. Men måske man så skulle tage situationerne og se på sin egen holdning og opførsel. Hvis man sætter sig ind i at personalet har sindsygt travlt og at det meste af tiden egentlig bare går med at hente drikkevare eller tøj til patienterne, så vil man også forstå at de ikke kan være hos en i samme sekund som man hiver i snoren efter dem.

De har ikke midlerne, de har ikke tiden, de har ikke pengene og de har ikke personalet, men alligevel har de overskudet til at være der for en, spørge til en og egentlig hygge-nusse om en.. Så jeg har selvfølgelig den største respekt til personalet i vores sundhedsvæsen. Alt lige fra chaufføren på akutlægebilen/ambulancen til sygeplejersken/lægen på hospitalet. Jeg har snart ikke tal på længere, hvor ofte de har reddet mit liv, på flere måder..

Jeg er ved at være 100% frisk igen takket været dette personale..

Share This: