Anbefalede Bøger

Anbefalede bøger

I dag findes der mange bøger om wicca og heksekunst, men desværre er det ikke alle, som er lige nemme at finde herhjemme. Og når man så sidder der og overvejer, om man skal købe en bog hjem fra udlandet, er det rart, hvis man ved lidt om den. Jeg vil her anbefale nogle af de bøger, jeg har mødt, som jeg syntes var rigtig gode.

Progressive witchcraft af Janet Farrar & Gavin Bone er nok en af mine ynglingsbøger. Den er ret ny og faktisk til at finde på bibliotekerne herhjemme – det var sådan jeg mødte den, og det er sjældent jeg finder en bog, jeg er så enig med. Jeg kan kun anbefale man læser den!

Lær at forstå og praktisere Wicca af Scott Cunningham ligger også højt på min liste. Jeg er meget glad for hans måde at skrive på. Den er let at forstå og lige til at gå til. En bog der klart bør læses!

En anden bog af Scott Cunningham, som jeg er meget glad for er Earth Power, og dens efterfølgerEarth, Air, Fire & Water. Begge har simpel og brugbar magi, som ikke kræver de store ritualer, men bare forståelse for naturen. Jeg kan bestemt anbefale dem begge.

Silver RavenWolf er blandt de mere kendte navne, og personligt kan jeg anbefale hendes To Ride a Silver Broomstick.

Når det gælder krystaller, så er der en virkelig god bog på gaden. Lone Hertzs Energi – Sten og krystaller. Den er detaljeret, på dansk og findes i de fleste forretninger til en god pris endda! Helt klart værd at købe!

Herudover kan jeg anbefale Polikens Symbolleksikon, som jeg selv har haft glæde af. Magi og drømme arbejder begge med symboler, og det er et dejligt leksikon at slå op i. Så for dem, som ønsker godt kendskab til symboler fra diversekulturer, er denne bog bestemt god.

Share This: