I disse dage er det umådelig vigtigt, at vi alle sammen holder afstand til hinanden og sørger for ikke at have fysisk kontakt.
Det er dog også umådelig vigtigt, at vi holder afstand til de “hobbyeksperter”, som findes rundt omkring på nettet.

Inden i læser videre herfra, så husk lige, at jeg IKKE er ekspert, jeg er IKKE lægefaglig, jeg er IKKE journalist, jeg er bare en helt almindelig dansker som blev harm, nysgerrig og begyndte at sætte spørgsmålstegn.

For at læse diverse artikler og hjemmesider, så trykker i blot på billedet. Så kommer i direkte til den omtalte side.

Jeg har i de sidste par dage skrevet om Vibeke Manniche på min Facebook profil. Det er dog ikke første gang, at hun har været i mit søgefelt. Men nu har jeg fået nok af hende og hendes blogindlæg og i særdeleshed, hendes måde at svare på de kommentarer der kommer (hvilke hun selv vælger at offentliggøre eller ej)

Grundet til alt dette postyr fra min side, er startet ved et offentligt facebook opslag, som min kæreste viste mig. Det fangede min interesse og fik mig til at gå ind på Manniches hjemmeside. Det skulle jeg så, et eller andet sted, aldrig have gjort. For det ene blogindlæg efter det andet, fik mig mere og mere op i det røde felt. Jeg var sågar inde og kommentere på et par af hendes indlæg, hvilket jeg normalt ikke gør. Jeg var efterfølgende inde og kigge, for at se om hun skulle have svaret, men det havde hun ikke. Men jeg kunne se, at folk som havde skrevet efter mig, var blevet offentliggjort og havde fået svar fra Manniche. I skrivende stund har jeg kommenteret på tre af hendes indlæg, men kun et er besvaret og det er det sidste skrevne.

Nå men, alt det her startede med et opslag, som Ledende Overlæge Ulf Hørlyk skrev på sin LinkedIn profil. Denne opdatering, havde Vibeke Manniche taget et skærmbillede af og skrevet om på hendes hjemmeside.
Det indlæg kan i læse her.
Senere på dagen var jeg selv inde på LinkedIn for at tjekke mine meddelelser og af en eller anden grund, tjekkede jeg lige tidslinien også. Det gør jeg også yderst sjældent, men der skulle ikke scolles ret langt ned, før jeg så et opslag fra Ulf Hørlyk. Her skrev han, at hans tidligere opslag var blevet misbrugt af Manniche. Okay.. Det blev jo pludselig mere og mere interessant det her. Og ja. Vi er i lock-down, så tid er der jo nok af. Så jeg begyndte at grave lidt.

Overlæge Ulf Hørlyk i JyskeVestkysten d. 22. marts 2020. Klik på billedet for at komme til artiklen.

Vibeke Manniche har så set, at Ulf Hørlyk er i avisen. For kort tid efter, kommer hun med et nyt indlæg på hendes hjemmeside. Dette kører lidt on/off og hvor hun igen og igen påstår at hun ikke er blevet kontaktet omkring det. Men nok om det.
Det som virkelig fik mig op ad stolen og til skærmen her, er alle de blogindlæg som Vibeke har skrevet på hendes hjemmeside.
Der står bl.a. øverst på hendes hjemmeside, på Wikipedia og hendes Facebook og Instagram, at hun er læge.
Inde på Kvinfo.dk, står der en længere liste omkring hende og her står bl.a.

Kompetencer    
kvinder og børns sundhed    
medicin    
kvindesygdomme    
børns trivsel og sygdomme    
genetik    
fosterdiagnostik og undersøgelser    
handicap    
sjældne sygdomme
Uddannelse    
ph.d., Københavns Universitet, 1997    
cand.med., Københavns Universitet, 1989    
har gennemført klinisk efteruddannelse på forskellige afdelinger på Rigshospitalet, 1989-90    
deltaget i en række kurser og konferencer især i udlandet og i Danmark

I kan læse hele listen fra d. 15/12/15 her.

Inde under artiklen på JyskeVestkysten, var der en der venligt lige kommenterede med et link. Først var det for mig, ikke særlig brugbart, men en senere kommentar fra samme person fik det til at give mening.

Hans første kommentar lyder
” I billedteksten skriver I at Vibeke Manniche er børnelæge. Det er hun bestemt ikke. Hun har ingen speciallæge anerkendelse. Faktisk har ikke engang tilladelse til selvstændigt virke. Hvilket betyder at hun kun må udføre sin lægegerning under tilsyn af en anden læge.
Se evt. autorisationsregisteret her: https://autregweb.sst.dk/Authorization.aspx?id=00ML4

Det link gav ikke den store mening. Men så kom denne kommentar fra ham
“Hvis en læge har tilladelse til selvstændigt virke vil det fremgå af registeret.
Hvis du f.eks. slår Ulf Hørlyk op kan du se at han har tilladelse til selvstændigt virke og hele to speciallæge anerkendelser.
https://autregweb.sst.dk/Authorization.aspx?id=00VHN

Det der fanger mit blik ved disse to er `Dato for tilladelse til selvstændigt virke´. Den står nemlig ikke ved Vibeke. Det samme gælder feltet med speciale. Dem vender vi lige tilbage til senere.

Vibeke, som er “læge”, ja jeg sætter det nu i gåseøjne fremover, for jeg tvivler på sandheden bag. Hun skriver igen og igen blogindlæg på hendes hjemmeside, hvor hun påstår at der ikke er nogen corona epidemi på vej, der er ikke noget at være bange for, der er ikke trængsel på sygehusene. Alt dette ser hun ud fra de tal og tabeller som dagligt offentliggøres på ssi.dk. Det er de samme tal og tabeller, som resten af danmark også ser. Så hvorfor er det lige, at hun er den eneste af landets læger, som med sin lægefaglige videnskab kan se, at der ikke er nogen epidemi og heller ingen fare for det ?
Hun bliver ofte spurgt ind til dette, men argumenterer med, at hun kun kigger på danmark og ikke på alle andre lande.

Dermed mener Vibeke, at der ikke er nogle smittede.
Kurven her er ifølge Vibeke enten ikke eksisterende eller også er den faldende.

Nu er jeg på ingen måde lægefaglig kyndig, men jeg har da haft matematik i skolen. Ja, vores kurver og tabeller er svingende, men stadig stigende. Det er ikke en voldsom stigning, men den stiger.
Vibeke mener, at danmark går i panik og lukker landet ned uden noget grund. Der er, som hun siger, ingen evidens for, at der er grundlag for at gøre det. Det er regeringen og tilhørende myndigheder, som manipulerer med os borgere. Dermed mener hun jo, at der ikke sker noget ved at gå ude blandt mange mennesker. Det vi går igennem nu, er ikke værre end en almindelig influenza.
Nej det påvirker mig noget så grusomt det her, for hvis hun virkelig er læge, burde hun så ikke ville sine medmennesker det bedste? Burde hun ikke vide, at det er bedre at forebygge, end helbrede? Burde hun ikke vide hvor nemt folk lader sig påvirke udefra når de er skræmte?
Hvis hun er læge, så burde hun ud fra min tanke, være medlem af Lægeforeningen. Selv lægeforeningen skriver og advarer omkring Corona Covid 19 situationen i danmark. Er hun virkelig ene læge imod en hel forening? Er hun i virkeligheden læge? Ja undskyld mig, men jeg tvivler altså mere og mere på den titel.

Ca. 15.300 resultater på 0.36 sek. Kan i gøre det bedre ?

Den undren fik mig til at Google lidt på Vibeke. Og hold nu op et syn der mødte mig her. Den ene artikel efter den anden. Skandale efter skandale.

B.T. d. 16. marts 2020
Denoffentlige.dk d. 13. august 2019
Fredericia Dagblad d. 14. Jan 2020
Fagbladet 3F d. 2. august 2016
Avisen.dk d. 29. september 2014
B.T. d. 29. september 2014 – Opdateret d. 3. oktober 2014
EkstraBladet d. 2. august 2016

Dette er blot et lille udpluk af resultater fra en meget simpel google søgning.
Igen en lille strejf af en tanke. Hvis hun er så dygtig en læge, hvorfor så alt den dårlige omtale? Jeg har selv været i flere forskellige lægers hænder igennem mit liv og nogle af dem kan jeg stadig huske navnene på. Jeg prøvede for sjov at google dem også, bare lige for at sammenligne. NADA. Ingen resultater ud over links til deres personlige sociale medier. To var gået på pension og var derfor blevet hyldet efter mange års virke, men ellers ingen resultater.

Nå men, sidder man og kigger i de her artikler, er der et ord som kommer igen og igen. Lægeservice Aps. Kigger man tilbage på kvinfo.dk, står der i listen at Vibeke Manniche er indehaver af Forlaget Liva, som nu har skiftet navn til Liva Group, og så står der at hun er tilknyttet Lægeservice.dk.

Kigger man så inde på lægeservice.dk, står hun ikke nævnt overhovedet på siden. Det virkede lidt mystisk, for hun skulle jo stadig være tilknyttet der. Så gik jeg ind på cvr registeret på virk.dk og søgte på lægeservice aps. Liva Group kom frem som resultat. Hmm. Havde jeg søgt forkert? Prøvede én gang til og kom til samme resultat, Liva Group. Nå, mig ind på lægeservice.dk igen og kigge lidt rundt. Og hovsa. Der står i bunden at
“Lægeservice udbyder i samarbejde med LIVA Kurser, løbende kurser. Kurser annonceres løbende her på siden. Såfremt I har særlige forespørgsler er I velkomne til at kontakte os. Se endvidere www.livakurser.dk for en fuld kursusoversigt.”

Siden som Vibeke er tilknyttet eller….?

Så studsede jeg lidt over kontaktsiden.
Stor skrift “Medarbejdere” og så har vi en Team Leader, Cand. Jur. og en Bogholder. Hvad med direktør/chef/indehaver ?
Tilbage til cvr på virk. Kigge lidt på Liva Group og fandt så dette.

Her står der at Forlaget Liva Aps, Liva Kurser Aps og Lægeservice Aps er under Liva Group og alt er på samme adresse. Ergo er Vibeke ikke bare “tilknyttet” til lægeservice, hun er indehaveren. Nå men, prøv lige at se hvad der står skrevet som formål. Står der noget skrevet om nogen form for lægefaglighed? Virke som lægekonsulent? Nææ det står der ikke skrevet noget om. Så egentlig, hvis man skal gå i meget små sko, så eksisterer lægeservice Aps ikke. Der er ikke et selvstændigt cvr nummer og virksomheden kan ikke findes selvstændigt på virk.dk. Det er en uregistreret virksomhed under Liva Group. Mon der betales moms her? Det er der vidst kun én der ved og jeg tvivler på at få et svar derfra.
Der stod også flere virksomheder på listen..

Forlaget Liva Aps
Liva Kurser Aps
PPL Plus Aps

Det er egentlig utroligt, at hun kan finde rundt i alle de virksomheder og holde styr på det hele, samtidig med at hun sidder flere gange dagligt og tjekker op dagnes tal og taler fra regeringen og myndighederne og så også lige skrive hendes blogindlæg på hendes egen hjemmeside og for ikke at glemme, sørge for at opdatere de sociale medier og holde debatterne kørene på de mange debatforums der er.

En ting der hele tiden strejfer rundt i hovedet på mig er, i en af kommentarene på hendes blog, er der en som be´r Vibeke om at melde sig på sygehuset, så hun kan bidrage med hendes viden og lægefaglige erfaring. Ja hvorfor har hun ikke gjort det ? Hvis alt det hun påstår virkelig er sandt, så må det da være nemme tjente penge for hende. For så er der jo ikke noget at lave.
Men ja.. Hvad sidder du med af tanker efter denne lange lange fortælling ?
Vil du diagnoticeres af Vibeke ? Ville du turde at give hende ansvaret for dit liv ? Jeg ved hvad mit svar er..

Jeg vil nu runde det her af og lige igen minde jer om, hvor vigtigt det er at lytte til dem som faktisk har forstand på det her og som arbejder med det til hverdag. Ikke en som Vibeke.
Og for guds skyld, husk at holde afstand til hinanden.

Lige nu har vi chancen for at redde menneskeheden ved at sidde på vores flade røv foran fjernsynet og lave absolut ingenting. Kan vi virkelig ikke finde ud af det? Lad os blive hjemme og kun gå ud for frisk luft uden kontakt med andre og kun for at handle. Så kan vores `Seje Hverdagens Helte´gøre deres arbejde i ro og fred. De knokler for at passe på os, så vi bør følge ALLE anvisninger og anbefalinger for at vi kan passe på dem.

OBS.: Jeg ejer ikke indholdet af eventuelle fremviste billeder, video og artikler. Der er linket direkte til ejernes side og/eller kilde er beskrevet.

Share This: