Hvad sker der egentlig ??

Der har været en del stilstand her på siden og det har der været flere grunde til.

Den største grund til at jeg ikke rigtig har opdateret denne side er, at jeg ikke helt har haft lysten til det. Eller jo det har jeg, men efter min kæmpe sag med kommunen for nu over 1 år siden, har jeg virkelig haft lagt låg på det hele.
Men det kan jo ikke være rigtigt at jeg skal gå med frygten for hvordan mine ord her på siden, vil blive fortolket af kommunen. For jeg VED at de sidder og kigger med her. Frygten er der ikke fordi at jeg skjuler noget for kommunen, men fordi at jeg snart ikke længere magter at kæmpe imod dem. Men nu er det slut. Hvis de vil kæmpe, så må vi kæmpe. Hvis de fortolker mine ord rigtigt, så er der ingen kamp og alt fortsætter som normalt. Så nu må jeg videre..

Sagsbehandling..

Min sagsbehandler, som er på barsel pt, havde kigget mit værk igennem efter min sanktion i januar 2017. Hun mente at der var noget mere at komme efter og fik andre kyndige til at se materialerne igennem. Derefter blev en projektkoordinator kontaktet, som kaldte mig ind til samtale. Jeg vidste ikke hvad det gik ud på, så jeg troede at de ville tage sanktionen op igen, men heldigvis tog jeg fejl. Det var et tilbud om at komme til en realkompetancevurdering og få tjekket hvad jeg kunne og ikke kunne i forhold til en uddannelse. Det medførte at jeg skulle møde op ved en vejleder, som i samarbejde med mig, ville finde ud af, hvilke 3 uddannelses områder der ville passe til mig.
Jeg var lidt skeptisk til at starte med, for det betød jo at jeg endnu engang skulle genfortælle hele mit liv forfra. Men han havde læst på lektien og kunne faktisk 99.9% fortælle mig, hvem jeg var og hvad det var jeg ville med livet. Det var vildt skræmmende, men på den rigtig gode måde.

Jeg har nu været til flere samtaler med vejlederen og det går virkelig den rigtige vej.

Min udfordring til mig selv..

Som tidligere skrevet, gav jeg mig selv den udfordring at tilmelde mig til Jels Vikingespil som statist. Sidste år var jeg med på scenen og det var jo det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Så selvfølgelig var jeg da klar til at være med igen i år.
Og lige som sidste år, så tilmeldte jeg mig til audition til en talerolle. Ikke fordi at jeg havde nogen forventninger om at få en rolle, men mere for at få det mere erfaring. Min tanke er at for at få det bedste resultat, må man tage de chancer der nu er, og her mente jeg at en audition ville medvirke til mere erfaring. Så jeg gik fra audition med en rar følelse. Instruktøren, Thomas Howalt, var super til at fortælle og instruere mig i hvordan og hvorledes jeg kunne gøre tingene. Jeg kunne godt mærke at jeg stadig har utrolig meget at arbejde med, for selvom jeg følte mig tryg i omgivelserne, var det stadig svært for mig at få tankerne ført ud i kroppen. Men det er jo trods alt derfor jeg er med. For at få erfaring.

Så da jeg fik et opkald ugen efter om at de havde en talerolle til mig, var jeg virkelig i chok. Jeg troede ikke rigtig på dem, så de var altså lige nødt til at gentage det.. Det er ikke en stor rolle og det er kun 6 replikker i samme scene, men for mig er det en kæmpe kæmpe opgave og ære at få lov. Og som David Owe fortalte os sidste år, så er der ingen forskel på om man har hovedrollen eller om man er en statist. For alle er lige vigtige i sådan et skuespil.

Jeg glæder mig sindsygt meget til at være en del af vikingerne igen i år. De er virkelig ekstrem savnet alle sammen. Jeg fik tit atvide sidste år, at denne pause ville være hård. Ja ja tænkte jeg bare, men hold nu kawle hvor havde de ret.. Jeg længdes simpelthen efter de andres selskab og de skønne omgivelser. Så kom ind og se Vikingespillet i Jels i år. Ulvesommer er med garanti årets bedste skuespil fra Vikingespillet i år..

Opel Team Kongeaaen..

Klubben er stadig levende og aktiv. Medlemmerne kommer og går, men heldigvis kommer der flere til end der er nogen der forlader os. Selvfølgelig er der op og nedture ved klubben, men det kan man vel egentlig ikke undgå? Udfordringerne som vi har i klubben er måske bagateller for nogen, men lige nu savner vi større opbakning/fremmøde/hjælp til vores træf. Specielt til det store weekendtræf. Det er en kæmpe opgave at få alt planlagt og tilpasset og selvfølgelig også at få planerne ført ud til et træf som gæsterne er glade for. Og lige nu er en af de mere alarmerende udfordringer at finde en ny plads hvor vi kan holde vores weekendtræf. Der hvor vi har været de sidste par år, har valgt at nedlægge bestyrelsen og vi kan derfor ikke få kontakt til nogen som har ansvar for pladsen. Desværre.

Men generelt, så lever klubben virkelig op til dets ry. En hyggelig familie klub. For selvom der ikke altid møder mange frem til vores arrangementer, så er der ikke sparet på hyggen. Det er dejligt at være en del af noget som folk glæder sig over og kan lide at være med til. Desværre giver det nogle udfordringer for mit vedkommende ved at jeg har valgt at være med i Jels Vikingespil, for der er mange datoer der ramler sammen, men der er heldigvis stor forståelse for at jeg ikke altid kan være helt deltagene. Igen viser det at det er en klub med kærlighed, omsorg og respekt.

Hverdagslivet..

På hjemmefronten går det hele rigtig godt. Ungerne vokser sindsygt hurtigt så vi andre overhovedet ikke kan følge med.
Aleksanders kamæleon vokser også i stor stil. Han er noget speciel, for selvom vi syntes at han virkelig er vokset, så er han stadig meget mindre end hans søskende. Men så længe han vokser, så er alt godt.
Kristoffer har fået sig en Kronegekko som han har kaldet for `Hoppert´. En lille bitte spirrevip på omkring 7-8 cm. Den kan blive op til 25 cm i alt.
Kristoffer havde også 2 undulater på værelset, men desværre så fandt vi dem begge to døde en dag. Vi har stadig ikke fundet ud af hvorfor, så det er virkelig et mysterie. Men heldigvis fik Mette kontakt med en gammel ven som opdrætter undulater, så nu har både Katrine og Kristoffer fået en undulat hver. Katrines hedder `Pipsi´ og Kristoffers hedder `Muffin´.

Min egen lille drage vokser også stille og roligt. Han spiser utrolig fint og skifter skæl næsten konstant. Nytårs aften havde jeg ham ude af hans terarie sådan rigtigt for første gang. Han kravlede op på hovedet af mig så jeg fik en levende nytårshat. Jeg har flere gange haft ham ude, men hvor han kun har siddet på mig. Vi har prøvet at lade ham gå frit rundt i stuen og det var noget af en oplevelse. Det var noget han kunne li. Så det er absolut ikke sidste gang at han har haft frie tøjler herhjemme. Det kostede dog lidt kradsmærker i hovedet på mig, men det må man tage med.

Enden på galskaben..

Nu syntes jeg at jeg har fået fortalt en del af hvad der sker i mit liv lige nu. Selvfølgelig er det ikke det hele i får her, men ihvertfald nogle af de vigtigste ting. Jeg vil sparke mig selv i røven og vil begynde at få skrevet noget mere her på siden.

 

Share This: