Magi for begyndere

Magi for begyndere

Der er en grænse for, hvor meget man kan lære ved kun at studere teorien bag magi. Praktiske øvelser er også en stor del af at forstå magien. Hvis ikke du har læst på visualisering endnu, så begynd der. Hvis du har øvet din visualisering, er her nogle små øvelser, som du kan prøve. Husk også at følge op på det teoretiske.

Renselse og velsignelse af ting
Renselse: Læg hænderne over det du vil rense. Lad energien strømme fra dine hænder og ned i genstanden. Se for dig, hvordan energien strømmer ud gennem dine hænder. Sig da:
”Hellige moder og fader, jeg renser dette (det du vil rense) for al negativiteten i denne verden og på det astrale plan. Jeg indvier og genskaber dette (det du vil rense) i Gudens og Gudindens navn.”

Velsignelse: Læg hænderne over det igen. Lad energien strømme fra dine hænder og ned i genstanden og sig så:
”I Moderens og Faderens navn beder jeg om velsignelser med kærlighed, harmoni og fred for dette (det du vil velsigne).”
Flyt hænderne igen og stir på det. Se for dig, hvordan det fyldes med energi. Se for dig, hvordan det bliver enten mørkt eller lyser op (hvad der nu virker for dig).

Rens en krystal, amulet, redskaber eller andet i elementerne
Vand: Skyl krystallen i rindende vand fra hanen (herefter skal den dog renses med din egen energi, som gjort ved renselse af ting). Eller vask/skyl den i havvand eller et vandløb 3 gange.
Jord: Grav krystallen ned i noget jord, evt. i en potteplante, og lad den ligge i 2 døgn. Husk at vaske den ren for jord igen.
Ild: Kast/læg den ind i et bål og lad den ligge der i 10 min. Eller kom den i din gryde og lad den stå over ilden og ”koge” i 15 min. Dog er det ikke en god idé med en krystal, da de nemt kan gå i stykker pga. varmen, men denne teknik er alle tiders til amuletter eller lignende.
Luft: Tænd noget røgelse med duften af alm. agermåne, kamille, laurbær, lavendel, rosmarin, salvie, timian, læge baldrian eller brænd disse urter, når de er tørrede (ingen store flammer, skal kun gløde, ligesom når man brænder røgelse). Vil man bruge tørrede urter er det mest optimalt at lægge dem i en lille skål, der kan tåle varme. Med urter som salvie, rosmarin, kamille og lavendel, kan man også holde dem. Stilken skal bare være lang nok, så man ikke brænder sig.

Leg med ild elementet
Du skal bruge et tændt stearinlys – farven er ligegyldig. Stir ind i det blå i flammen (nederst). Forbind dig til elementet og bliv et med flammen. Se formen af flammen for dig, hvordan den også buer mod dig.
Flyt dernæst blikket op et stykke over flammen og hold det der. Flammen vil flytte sig efter sit blik og stræbe efter at nå det punkt du kigger på. Jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det.

Leg med energien
Tag en renset krystal i din ene hånd om omslut den med fingrene. Hold ikke hårdt om den. Luk øjnene og føl energien fra krystallen glide ud i din hånd, op af din arm og videre ud i resten af kroppen. Forestil dig det som en hvid strøm, der løber fra stenen og ud i din krop.

Lille aura øvelse
Sid et sted hvor der ikke kommer lys ind fra mange sider. Lad dine hænder stå flade med siden til dit bryst et stykke fra dig. Lad der være et mellemrum på ca. 20 cm og lad dem så langsomt komme tættere på hinanden, til du kan se at skyggen fra den anden på den ene. Her kan du så rykke hænderne lidt frem og tilbage mod hinanden og se, at selvom de er tæt på hinanden er der stadig lyst på håndfladen. Dette er din aura. Det varierer hvor stor forskellige personers aura er. Det kommer an på mange ting såsom humør, tilstand, psykisk udvikling, mm.

Det psykiske syn
Denne øvelse vil gøre meditation lettere og åbne dit sind til f.eks. telepati eller spådom senere hen.
Sæt dig godt til rette med et stearinlys foran dig i en rolig og dæmpet belysning. Slap af. Stir så ind i flammen, der hvor det blå og det gyldne rammer hinanden. Koncentrer dig om dette punkt. Træk vejret dybere og tøm hovedet for tanker. Hold denne tilstand til du føler, du har helliget dig nok lys.

Visualiserings øvelse
Find et roligt sted og begynd at slappe af. Tøm dit hoved for tanker. Kig op på månen og bliv opslugt af dens smukke sølv skær. Luk dine øjne efter noget tid og se for dig månen på himlen, som du lige har set på. Træk den hen mod dig og form den til en firkant eller en trekant – en simpel form.
Når du mestrer at forme den til en simpel form, så prøv samme øvelse for at forme månen som et menneske eller et dyr.

Share This: