Milepæle er til for at blive nået..

Sidste sommer satte jeg mig for at ville stå på scenen til dette års vikingespil i Jels. Jeg var færdig med behandlingerne for psyken og smerter og tænkte at dette ville være den ultimative måde at sætte et punktum for det liv jeg nu har haft, fyldt med begrænsninger osv.. I januar i år var jeg til et stort infomøde omkring vikingespillet. Og allerede der var jeg klar til at vende om om køre hjem. Men jeg blev og jeg gennemførte. Maj måned kom og nu var det tid til at alle statister ankom og fik uddelt roller. Igen var jeg tæt på at vende om og køre hjem, men igen gennemførte jeg. Jeg endte med at blive udvalgt til at være ase kriger og kor.. Fint nok..

Forestillingen havde ialt 32 scener + et fakkeloptog til sidst. Ud af de 32 scener, var jeg vidst med i de 16 af dem + fakkeloptoget.. Det havde jeg ikke lige regnet med.. Og ikke nok med at skulle være så meget på scenen, så var det ikke kun i baggrunden.. Jeg var næsten konstant på forscenen.. Det havde jeg så ikke lige regnet med..

Men de gamle vikinger og de nye tog rigtig godt imod mig og var der virkelig for mig igennem det hele.. Selv David Owe som var instruktør var der og gav et skulderklap.. Det var en vild dejlig fornemmelse at blive taget så godt imod..

Vi startede mildt ud med øvedagene.. Men jo tættere vi kom på premieren, jo mere intens blev det.. Og desværre under den første gennemspilning af stykket lavede jeg en forkert bevægelse og fik ikke strukket ordentligt ud. Så det gjorde lidt ondt i anklerne. Dagen efter var der gennemspilning igen og da jeg kom hjem kunne jeg næsten ikke gå. Jeg måtte derfor melde afbud til kampdagen dagen efter.. Det pinte mig noget så voldsomt, for jeg VILLE virkelig gennemføre det her..
Jeg håbede at en hviledag ville hjælpe mine ankler, men nej.. De gjorde stadig ondt. Men nu kunne jeg ikke melde fra.. Nu var der 2 x premiere og derefter forestillinger.. Jeg bed smerterne i mig, humpede rundt på scenen iført smertecremer og støttebind.. Det var et helvede..

Heldigvis havde en af de gamle vikinger set mig kæmpe med mig selv hver aften og han ville prøve at hjælpe mig.. Og det gav pote.. Jeg begyndte at gå bedre og bedre imens alle de andre så småt begyndte at humpe mere og mere.. Det var skønt..

Sidste forestilling kom, vi gennemførte som vi havde gjort alle andre aftener.. Men denne dag var speciel.. For efter vi var gået ud efter vores fakkeloptog, blev vi alle kaldt tilbage ind på scenen. Her stod formanden og næstformanden og fortalte om besøgstal og alle de fine anmeldelser som stykket havde fået. Og tænk sig.. For første gang siden 1986 havde vi rundet 20.000 besøgende.. Ialt 20.128 besøgende havde været inde og se forestillingen. Og den sidste aften var der 1503 inde og se os.. Det var helt vildt at opleve.. Alle 1503 gæster tændte en tændstik for os, da formanden havde talt ned.. Og da fyrværkeriet var færdigt, skulle alle nye vikinger ned på badebroen ved søen og så skulle vi døbes.. Nogle fik log til kun at dyppe tæerne, andre gik selv i søen og så var der dem som blev smidt i.. Jeg var en af dem der blev smidt i.. Hold nu op hvor var det fedt.. Og så komme op og blive mødt af gamle vikinger der alle klappede mig på skulderen og sagde “Velkommen til familien”..

Jeg havde gjort det..!! Jeg gennemførte Jels Vikingespil.. På scenen.. Foran 20.128 publikummer.. Ja og så alle dem som var med i stykket og deres familier osv som også var inde og se under prøverne osv.. Så i grove tal, nok 20.500.. Har været med i 2 x reklamefilm, Jels Vikingespil og Frøs, samt div reklamebilleder, både for stykket og for vikingbuffeten.. Det er jo vildt..!! Det er helt klart den fedeste oplevelse jeg LÆNGE har haft.. Og jeg er SÅ klar på at gøre det hele en gang til til næste år.. Selvom jeg kæmpede mig igennem de fleste forestillinger med mega smerter i anklerne, så har det virkerlig været det hele værd.. Jeg har desværre ikke været ret meget værd for familien herhjemme, for jeg har sovet enormt meget og ellers lagt og hvilet mine ankler for at kunne være klar til forestillingerne, men heldigvis er min familie den bedste i verden. De vidste hvor meget det her betød for mig og de har virkelig været en enorm støtte for mig hele vejen igennem det her forløb..

Så nu kan jeg med stolthed og glæde endelig sige at nu er der sat punktum for det liv der engang var. Nu er det velkommen til det nye liv.. Og jeg glæder mig helt vildt til at se hvad det har at byde på.. Der er stadig ting som skal bearbejdes, men det tager jeg når den tid kommer.. Nu vil jeg ride lidt på den bølgerus her og bare nyde at jeg blev en “Jels Viking 2017”..

Share This: