Sabbatterne

Sabbatterne

Sabbatterne markerer ikke kun årets skiften – de fortæller også en af historierne om Gudinden og Guden, om deres forhold og dettes påvirkning af naturens frugtbarhed. I korte træk fortæller historien, om hvordan Guden dør i efteråret for at blive genfødt af Gudinden ved Yule. Som han genvinder sin kraft, gør han hende frugtbar. Som hans kræfter begynder at svinde, venter hun på at føde hans barn – hans nye skikkelse. Denne historie fortæller om naturens skiftende kredsløb og peger på madproduktionen som et sammenspil mellem Gudinden og Guden.

Samhain / Allehelgensaften

Året starter og slutter med Samhain, som er natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november. Denne nat kendes også som “Halloween” eller “All Hallow’s Eve” eller som den er kendt herhjemme; Allehelgensaften. Samhain er keltisk og betyder “forsamling” eller “sommerens slutning”, da året oprindeligt kun var delt i to – sommer og vinter – men med firdelingen af året er Samhain nu slutningen af efteråret og begyndelsen af vinteren. Her forlader kraften Guden, og han stiger ned i dødsriget, men det er ikke et endeligt farvel. Ved Yule vil han blive genfødt af Gudinden.
Kelterne anså tiden som værende cyklisk, og dermed havde den ikke nogen egentlig begyndelse eller slutning, og lige som kelterne anså den nye dags begyndelse til at være ved solnedgang, så begyndte deres år også med årets mørke del.
Dette er natten, hvor den naturlige gang i universet opløses til det oprindelige kaos for at genoprette en ny orden. Dermed er denne nytårsnat en nat, som eksisterer uden for tiden, og derfor anses Samhain som et specielt godt tidspunkt at spå på.
Men Samhain er også en fest for de døde. I gammel tid dækkede man op til flere ved bordet og satte ekstra stole frem til de, som var gået bort i løbet af året. I Irland tændte man lys på gravstederne, så de døde kunne finde vej. Generelt er denne nat præget af, at sløret mellem verdenerne er meget tyndt, og de døde kan derfor færdes blandt de levende.
Gudinderne Hekate, Cerridwen, Persefone, Hel og Morrigan er forbundet med denne tid, og lige så er Herne, Pluto og Hades. Der spises æbler, nødder og græskar og drikkes urtete, medens bregner, kostmose, karse, lyng, salvie og halm også er forbundet med denne nat. Røgelse som mynte, muskat, pin, salvie, myrra og patchouli brændes, og stenene obsidian og onyx er også knyttet til Samhain. Til sidst er farverne sort, orange, hvid, sølv og guld forbundet med denne sabbat.
På denne tid skriver man nytårsforsætter på en lap papir og brænder dem i flammen fra et lys; laver et åndelys signeret i patchouli-olie for at ønske alle ånder velkomne; eller sætter et måltid ud til de forbipasserende ånder, da dette bringer lykke.

Yule / Vintersolhverv

Yule er den næste højtid, som ligger omkring d. 21. december. Dette er Vintersolhverv, hvor Gudinden føder Guden på ny. Denne dag er mørket størst, men alligevel husker man, at fra nu af, vil dagene blive længere og lyset stærkere – Solguden er blevet genfødt. Håbet om liv og sommerens komme tændes nu, og selvom Gudinden døser hen efter sin fødsel, ved vi, at hun vil vågne op til foråret.
Denne dag fejres gerne ved at tænde lys eller bål for at hilse solens lys velkommen, eller ved at se solen stå op.
Ligheden mellem Yule og den kristne jul er let at se. Denne tid har altid været tiden for guddommelige fødsler, og netop da kristendommen kom til Europa, lagde man Jesu fødsel omkring vintersolhverv, så hedningene lettere kunne tilpasse sig den nye religion. I dag fejrer rigtig mange hekse også jul – både fordi de er vokset op med denne tradition, men også fordi det er en tid, hvor familien bringes sammen til hygge. Desuden er den smukke tradition med at give hinanden gaver og glæde hinanden værd at opretholde.
Den Store Moder og Den Lovede Søn er guderne, som er knyttet til denne tid. Man spiser kalkun og nødder og drikker vin samt æggepunch, og man brænder røgelse af fyr, laurbær og cedertræ. Tigerøje og rubin er forbundet med denne tid, og farverne guld, rød, grøn og hvid er også knyttet hertil.

Imbolg / Kyndelmisse

Den første sabbat, som hilser forårets komme, er Imbolg, der betyder noget retning af “renselse” og ligger d. 1. eller 2. februar. Denne højtid er også kendt som Lysets Fest, Kyndelmisse eller Oimelc, der betyder “mælk fra får”. Gudinden er ved at vågne igen efter sin fødsel og tager Jomfruens skikkelse, og Gudens kraft vokser mere tydeligt. Det er tid til renselse efter vinteren; vinteren fejes ud.
Dette er også en lysfest, og en gammel tradition er at tænde lys rundt om i huset – gerne i vinduerne – ved solnedgang og lade dem brænde natten igennem. Denne dag lader også til at være knyttet til ildens gudinde Brigit, hvor man tændte bål til hendes ære. I kristen tid fejres St. Brigit. Denne sabbat er også en fest for frugtbarhed. Det er lammesæson, og fårene har mælk. Det værste af vinteren er ovre, og snart vågner livet atter op.
Af gudinder er Brigit specielt tilknyttet denne højtid, og ligeså er Den Unge Gud. Der spises solsikkefrø og kager og drikkes urtete denne dag. Rosemarin og laurbær er tilknyttet denne højtid, og basilikum, myrra og blåregn brændes. Ametyst, granat, onyx og turkis er forbundet med Imbolg, lige som farverne brun, rosa og rød også er det.
Dette er en god tid til renselse og indvielse, til at begynde på noget nyt.

Ostara / Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgnet Ostara, der ligger omkring d. 21. marts, kendes også som både Lady Day og Eostras dag. Foråret er kommet; naturen og Gudinden vågner af vintersøvnen. Frugtbarheden begynder at vise sig på jorden, og Guden vinder kampen over sin “tvilling”, Mørkets Gud. Lys og mørke er i balance, og snart overtager lyset mørkets plads.
Dette er tiden for nye begyndelser og frugtbarhed. Nogle fortæller, at det er her Gudinden elsker med den unge Solgud, selvom flere hælder til dette finder sted ved Beltane. Guden påvirker naturen og bringer så småt frugtbarheden frem. De vilde skabninger begynder at blive forårskåde og trækfuglene vender så småt tilbage.
Jomfrugudinder som Artemis og Freja er forbundet med denne festival, og Pan, Frej og Dionysos er ligeså forbundet til Ostara. Der spises hårdkogte æg, brød, honningkager eller andre søde kager. Røgelse som jasmin, rose, salvie og jordbær brændes, og ametyst, akvamarin, blodsten og rød jaspis er også knyttet til denne højtid. Farverne er guld, lysegrøn, citrongul og svag rosa.
Æg farvelægges og placeres på alteret som magiske talismaner. Dette er også et godt tidspunkt at få dig en ny kost, hvis du er kvinde, eller en ny stav, hvis du er mand. Og i denne forbindelse kan den navngives.

Beltane / Valborgsnatten

Beltane er den sabbat, vor frugtbarheden for alvor hyldes. Det er d. 30. april til d. 1. maj, og den kendes også som Majdagen eller Valborgsnatten. Navnet Beltane betyder noget i retning af “strålende ild”, hvor Bel er en forstavelse, som betyder “strålende” og findes i mange gudenavne, som for eksempel Belenus, der er forbundet med den her festival. Det er tiden, hvor Guden går fra at være ung til at blive en mand. Guden og Gudinden bliver forelskede og ligger sammen i den grønne natur. Dette er natten, hvor Gudinden bliver gravid med Guden (selvom nogle historier hælder til det sker tidligere).
Det er sommerens begyndelse, og frugtbarheden i naturen tager til. Kelterne fejrede denne dag ved at drive kvæget igennem bål, som druiderne havde tændt med magiske sange, for at beskytte dem mod sygdom. En anden måde at fejre denne højtid på er, at dekorere en Majstang med grønne kviste og blomster. Tømmerstokken symboliserer Guden, medens det grønne og blomsterne symboliserer Gudinden. Dermed fejres foreningen af Guden og Gudinden, hvilket bringer frugtbarhed og liv.
Endnu engang er det jomfrugudinderne så som Artemis og Freja, der er forbundet med denne tid, og Pan, Frej og Dionysos ligeså. Men også hyrdeguden Hermes og den græske fjeldnymfe Maia er forbundet hermed. Der spises røde frugter og salater, samt drikkes rød eller hvid vin. Røgelse som virak, rose og syren bruges, og stenene orange karneol, smaragd, safir og rosenkvarts er tilknyttet Beltane. Farverne er mørkegrønne nuancer.
Er det muligt at tænde bål, så er dette en god måde at fejre Beltane på, og man kan hoppe over bålet, medens man ønsker sig noget. En anden mulighed er at rejse en Majstang og danse omkring den, eller flette blomster sammen med en velsignelse.

Litha / Midsommer

Ved midsommer finder vi Litha, der som regel ligger omkring d. 21. juni. Nu er solen på sit højeste, og vinterens mørke virker så fjernt. Naturen bugner af liv, og Gudinden er højgravid. Men der er fokus på andet end moderskab, da der for hver moder også er en fader. Det er tid til Guden må opgive sin ungdommelige frihed og tage ansvar. Dermed er det også her, at et helligt ægteskab mellem Gudinden og Guden indgås. Men det er også nu, at Gudens andet jeg eller tvilling kommer til live – Guden over mørket begynder at vinde kræfter. Lysets Gud fødes altid ved vintersolhverv, og hans kræfter vokser frem til sommersolhverv, hvor Mørkets gud fødes og vinder kraft indtil de to igen bytter plads. Denne splittelse finder man inden for mange hedenske kulturer. Kristtornkongen (Holly King) og Egekongen (Oak King), som kæmper om deres gudindes gunst.
Lige som de kristne tog Yule til sig og fejrede Jesu fødsels der, blev Litha også gjort kristen med fejringen af Johannes Døberen (St. Hans). Ironisk nok blev en af heksenes største højtider gjort til en, hvor man i dag brænder dukker som hekse. Bålet er dog en hedensk skik, da man ved midsommer tændte store bål for at opildne til frugtbarhed, renselse, helse og kærlighed.
Alle modergudinder som Gaia, Isis og Demeter samt skovguder som Faunus og Cernunnos og solguder som Apollon, Ra, Helios og Belenus er forbundet med denne festival. Maden der spises er grønsager og sommerfrugter. Der brændes virak, citron, fyr, rose og blåregnsrøgelse, og alle grønne sten som smaragd og jade er forbundet med Litha. Farverne er blå, grønne, guld og rød.
Dette er en god tid at lave solamuletter og beskyttende sol-talismaner på. Nogle vælger også at begrave sine gamle talismaner denne dag. Det er også et godt tidspunkt for renselses-, helbredelses-, kærligheds- og beskyttelsesmagi.

Lughnasadh / Lammas

1. august når vi Lughnasadh, som også kaldes Lammas, August Aften eller Høst Måne. Høsten nærmer sig, og Guden mister stille og roligt sin kraft. Solen står længere og længere mod syd som dagene skrider frem, og nætterne bliver længere. Gudinden både glædes og fyldes af sorg, for Guden er dødende, men lever alligevel inde i hende, som hendes barn.
Historien bag denne højtid er meget uklar i forhold til de andre store sabbatter. I Irland var der på denne dag et stort marked i Tailtiu (nuv. Teltown), som opfattedes som Irlands midte. Lokalt blev denne dag fejret med markeder og skovture, og i Lyon (Lugudunum, “Lughs Borg”) samledes høvdinge fra hele Gallien omkring august. Det fortælles også at guden Lugh afholdt begravelseslege for sin fostermoder Tailtiu i byen af samme navn denne dag, hvilket grundlagde denne højtid. I den kristne kirke blev den omtalt som Lammas, “brød-messe”, og det var dagen hvor brød bagt på det første høstede korn blev placeret på alteret som offer. Dagen repræsenterede de første frugter og den tidlige høst.
Dette er endnu en højtid, hvortil modergudinderne er knyttet. Af guder er der tale om kornguder og offerguder, samt tydeligvis Lugh. Af mad spises æbler, pærer, druer, bær og brød bagt af det første korn fra årets høst. Urter forbundet med denne sabbat er majstængler, aloe, solsikker, egeblade, al slags korn og især hvede, lyng og myrte, og røgelsen er sandeltræ, rose og aloe. Stenene karneol og peridotit er også forbundet med Lughnasadh, lige som farverne gylden gul, orange, grøn og lysebrun.

Mabon / Efterårsjævndøgn

Den sidste sabbat er Mabon eller efterårsjævndøgn, som ligger omkring d. 21. september. Dette er fuldførelsen af høsten, der begyndte ved Lughnasadh. Dag og nat er endnu engang i balance, nu hvor Guden forbereder sig på at gå til dødsriget. Naturen trækker sig stille og roligt tilbage og gør sig klar til vinterens hvile.
Det er en tid for mysterier, en tid for guderne som er forbundet med tiden, en tid for balance og refleksion, tid til at nyde høsten af vort arbejde. Denne dag og nat er oplagt at spå på, lige som det er en god tid for magi vedrørende beskyttelse, held og sikkerhed. Og så er det selvfølgelig også en tid til at takke guderne for naturens gaver og årets høst.
Gudinder, som er forbundet med denne højtid er Modron, Morgan, Epona, Persefone og Muserne, hvor guderne tilknyttet denne dag er Mabon, Thoth, Thor og Hermes. Traditionelt spises der brød, nødder, æbler, granatæbler, grønsager som kartofler, gulerødder og løg, lige som egenødder, harpiks, bregner, korn, kaprifolium, ringblomst, myrra, passionsblomst, rose, salvie, storkonval, tobak og tidsel også er forbundet med Mabon. Af røgelse brændes harpiks, myrra og salvie, og stenene safir, lapis lazuli/lasursten og gule agater er knyttet hertil. Farverne er rød, orange, rødbrun, brun og guld.

Share This: