Så er dommen med min sanktion kommet..

Der har været lidt stille her på siden det sidste stykke tid, men der har været en del der fyldte i hovedet på mig.

Som de fleste nok ved, er jeg blevet anmeldt ved kommunen for at lave hjemmesider og tage billeder i min fritid. Dette anses som betalt job og er derfor i strid med loven om aktiv socialpolitik §42 pkt. 1.
Ligeledes mener de ikke at jeg har informeret dem om det, hvilket jeg har pligt til. Men eftersom at der er blevet snakket om det til samtlige jobsamtaler jeg har haft med mine sagsbehandlere, er der jo blevet informeret om det og derfor har jeg underskrevet deres erklæring omkring oplysningpligt. Men de kan åbenbart ikke se i min sag at der er blevet oplyst om det op til flere gange, så derfor er det et strid imod Retssikkerhedslovens §11, stk. 2.

Der er nu kommet afgørelse..

Nu er brevet kommet med deres afgørelse, som er truffet i henhold til Lov om Aktiv Socialpolitik § 42
“Ydelsesafdelingen har dags dato truffet afgørelse om at nedsætte din hjælp, har undladt at oplyse, at du er begyndt at arbejde. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger som sanktion.”

Igen et bevis på at de sagsbehandlere jeg har haft, IKKE har skrevet i min sag at jeg laver hjemmesider i min fritid.

De skriver videre:”Nedsættelse af hjælpen sker i perioden 01.03.17 – 21.03.17 med brutto kr. 2.571,44.”

Det er altså rigtig mange penge at miste når der kun bliver udbetalt kr. 8200 hvoraf 2/3 går til faste udgifter..

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at klage over afgørelsen og samtidig søge juridisk hjælp til sagen.

Ikke nok med det..

Om som om at det ikke var nok at få denne afgørelse, så kommer den virkelig også på det mest dårlige tidspunkt af alle. Det er i udbetalingen til April måned at de vil lave sanktionen. I April måned har den store knægt altså både fødselsdag OG konfirmation. Det ville være en rigtig hård måde i forvejen, men den er da kun blevet endnu hårdere at komme igennem nu med denne sanktion.

Og ja.. Så er der jo lige mit transportmiddel også.. Min bil står pt helt stille i indkørslen pga en smadret motor. En motor som den er virkelig virkelig svær at finde. Og skulle man endelig være heldig, så er det altså minimum 5000kr for sådan en brugt.

Det positive i det hele..

Det ser jo rigtig mørkt ud det hele og det kan godt være svært at finde noget positivt i det. Men det er der..
Alt det her, vil ikke slå mig ihjel. Jeg vil stadig vågne hver morgen. Jeg kan stadig trække vejret. Jeg er stadig omgivet af kærlige mennesker og dyr. Og samtidig med det, vil det at gå igennem det her, kun gøre mig endnu stærkere..

Hvis man ser bort fra alt det negative, så er alt faktisk kun positivt..

Dette er blevet til mit motto.. Det har jeg efterhånden sagt til mig selv hver dag i 10-15.. Det sidder printet fast nu og hjælper samtidig til at komme igennem de fleste negative situationer i livet..

Share This: