Jeg må indrømme, at de sidste par dage har coronaen plantet en frygt i mig. En frygt som har sat sig godt fast, dybt inde, hvor jeg ikke helt kan komme ind til endnu..
Humøret svinger, kroppen er rastløs og hovedet er en kæmpe stor sort krudsedulle i tankespind.
Det er ikke smitte der er skaberen af denne frygt. Det er det, at landet er lukket ned. For hvor længe skal det fortsætte? Der er stadig mange i vores samfund, som skider højt og helligt på at landet er lukket ned. Og jeg tvivler på, at landet bliver åbnet før de forstår alvoren. Men jo længere tid der går, før vi kan få åbnet landet, jo længere tid går der, før vi kan komme på job igen. Og samtidig med den lange ventetid, så er muligheden der også for, at den virksomhed man er ansat ved, ikke længere eksisterer. Der er flere og flere der bliver fyret og flere og flere virksomheder der går konkurs allerede på det her tidspunkt.
Min frygt går meget på min situation. Jeg er i praktik ved en lille virksomhed med kun få ansatte. Praktikken er allerede forlænget én gang. Vil firmaet mon stadig være her, når vi kommer ud på den anden side? Hvis den er, vil der så stadig være mulighed for, at jeg kan blive der fast?
Hvad hvis det hele kikser nu? Åhh hvor er jeg træt af alt det tankemylder.. Jeg vil bare have ro i hovedet. Ro i kroppen. Ro i sindet. Men det kan jeg ikke så længe, at folk de pisser på, at landet er lukket ned og ikke tager nogen form for hensyn.

Det fungerer lidt lige som smitte. Én der ikke tager sine forbeholdsregler, er skyld i at flere og flere og flere bliver ramt. Er der én der ikke tager det alvorligt, er der 3 andre der heller ikke tager det alvorligt. Præcis lige som hvis én er smittet, kan smitte 3 andre, som så smitter 3 hver igen..

Det er et helvede, at gå rundt med sådan en frygt. Hvorfor skal det nu gå sådan imod mig. Nu er jeg endelig nået så langt efter så mange års kamp. Jeg står lige foran målstregen, mangler kun ét skridt for at komme over, men jeg kan ikke. Et skide lille skridt, en kikset spytklap der løber ned af hagen ville være nok til at komme i mål, men nej. Kun på grund af en lille forpulet bakterie og en stor flok egoister der er bedøvende ligeglade med folk som mig.
Jeg kan så tydeligt mærke, hvordan det påvirker mig hele tiden. Jeg kæmper ikke kun med frygten, men frygten har aktiveret depressionen og angsten også.. Jamen det er jo bare så mega monster fedt..

Tag jer nu for helvede sammen folkens.. Bliv hjemme, hold jer langt væk fra hinanden, lad vær med at have fysisk kontakt, host/snot af i ærmet, TAG FUCKING HENSYN..!!
Jeg tager alle mine forholdsregler.. Jeg bliver hjemme, jeg er i selvvalgt karantæne, jeg har Mette til at handle, jeg vasker hænder, arme, hoved og skæg, jeg spritter af, jeg holder afstand, jeg tager hensyn.
Nu kan jeg sku snart ikke påpege tydeligere eller skære det mere ud i pap, byg det bedre i lego prikke det hårdere ind i hovedet på jer om hvor vigtigt det her er..

Share This: