Jels vikingespil er, som navnet antyder, et vikinge skuespil i Jels. 

Der foregår på en friluftsscene i alt slags vejr. Der er skuespillere med store roller og mindre roller og så er der en masse statister. Bag scenen er der også en masse mennesker som sørger for at det hele spiller. Præcis ligesom som alle andre skuespil og teatre.. 

Men Jels Vikingespil er meget mere end blot det. Og det vil jeg gerne fortælle min historie om. 

Jeg var i 2016 i to behandlingsforløb. Det ene forløb var for smerter i hele kroppen. Det andet var for min social paranoia panik angst og depression. I sommeren samme år, var jeg inde og se ‘Starkad’ ved Jels Vikingespil. Under stykket blev jeg igen så fascineret og tænkte, at hvis jeg kunne stå på den scene, så ville det være det ultimative punktum, for det dårlige liv jeg havde levet. 

Så jeg tilmeldte mig via deres hjemmeside, hvor jeg fandt linket til nye vikinger. Udfyldte formularen og fik senere på året deres lille nyhedshæfte ‘Runestaven’. 

I januar blev jeg inviteret til den store info dag. På vejen dertil, havde jeg virkelig mine kampe med mig selv. Men jeg overvandt dem og jeg ankom til stedet. 

Men der holdte virkelig mange biler. Så kampene kom igen. Der var mange flere end jeg lige havde regnet med. 

Men igen overvandt jeg mig selv og gik ind af døren. 

Lige indenfor for, mødte jeg den største Viking jeg nogensinde havde set. Selv i civil tøj, blev jeg en lille smule skræmt.. Men da han fik øje på mig, kiggede han lidt ekstra skulende på mig og sagde “Hey do. Du er vidst ny her. Du må være vores nye Viking – kom her” og så kom det største smil frem og det kærligste blik jeg nogensinde har set ved en mand før (altså en rigtig MAND) Og han åbnede sine arme og omfavnede mig i et kæmpe kram. Han tog derefter fat i mine skuldre og sagde “velkommen til min ven, føl dig hjemme her”. 

Det var virkelig noget af et chok for mig. 

Inde i den lille sal, var der en masse små boder, hvor de forskellige afdelinger viste hvad de lavede og det var også her, at jeg blev tilmeldt. 

I den store sal, sad der 2-300 mennesker og ventede på, at info mødet skulle starte.. Og her blev jeg også taget godt imod med kram fra mange af de fremmede mennesker. 

Da mødet var slut, gik jeg derfra med en følelse jeg ikke havde haft i flere år. 

Månederne gik og nu blev det maj. Maj betyder ‘alledag’ i Jels. Her kommer alle de nye som gerne vil være med som statister osv. Og jeg ville jo egentlig bare gerne stå på scenen i en kort periode og bare som et træ i baggrunden eller sådan noget. Men sådan gik det ikke. Jeg blev udvalgt til at spille en af de gode statister. Og en af hovedrollernes gode mænd. Og endte med at være på scenen i 26 ud af 32 scener. Og de fleste foregik helt fremme på forscenen. 

Og jeg var pisse hamrende nervøs. Jeg var så klar til, at løbe fra scenen og gemme mig i et musehul i den anden ende af skoven.. 

Men her trådte alle de garvede, erfarende og selv andre helt nye vikinger til. Trøstende ord, deres historier, deres erfaringer, rosende ord, skulderklap, skulder at græde ved, kys på kinden og i panden og de varmeste kram.. 

Og de fleste af dem sagde “ingen her er professionelle skuespillere eller statister, ingen her er perfekte, vi har alle et eller andet med i rygsækken. Hvis du fortæller os om det, så ved vi hvilke hensyn vi skal tage, så du stadig kan være med på lige fod som os andre. Hvis du informerer os, kan vi hjælpe det. Du er en af os, vi er et fællesskab, vi er en familie. Og du er nu en del af den familie”.

Og jeg må indrømme, at det lige tog noget tid at sluge. 

Går man bare rundt her og kigger, så vil man kunne se, at der er en masse grupper af folk der hænger ud sammen. Det er typisk familier, folk der er startet sammen, folk der kender hinanden privat eller noget helt andet. Men kommer man som ny, kan de grupper godt virke som lukkede grupper der kun er for “særlig indbudte” personer. Men det er kun en forestilling i folks hoveder. Jeg kender ikke nogen privat, jeg har kun en tilbage her af dem jeg startede sammen med. Men alligevel, så er det hele en stor familie. Står der en gruppe og snakker, er man mere end velkommen til at mænge sig og deltage i samtalen. Sidder folk og hygger eller spiller et spil, så kan man altid komme og deltage. 

Der er over 500 frivillige her og det er lidt uoverskueligt, at skulle nå at snakke med alle og invitere alle til hygge bål eller andet.. Så man må selv tage skridtet og melde sig på banen. 

Det fede ved det her er, at når det gælder Jels Vikingespil, så er alle lige. Det er en blanding af alle samfundslag her. Helt fra ledig/syg/kontanthjælpsmodtagere til selvstændige til store direktører i store firmaer. En flok typer man på normal basis, aldrig ville kunne se sidde sammen og hygge. Men i vikingernes verden i Jels, kan alt lade sig gøre. 

Jeg kom med en følelse af, at jeg ikke var god nok, jeg kunne ikke noget, jeg var kontanthjælpsmodtager, jeg var syg med depression og angst og havde smerter, jeg havde lukket mig inde i så mange år, at jeg ikke længere vidste hvordan man var social med andre.. 

I vikinge livet i Jels, har jeg lært, at jeg er noget værd, jeg kan hjælpe til, jeg kan gøre en forskel, jeg er en vigtig brik i det store spil (vikingespil). Mit selvværd er strøget til tops og jeg ved nu, at kærlighed mellem fremmede er en mulighed. En fremmede kan være en ven for livet du bare ikke har mødt endnu. 

Så går du rundt og føler dig udenfor, lavt selvværd, langt væk fra fællesskabet, så er Jels Vikingespil værd at overveje. 

Ordsproget lyder “her er plads til alle” og det er jeg i den grad et levende bevis for. Jeg snakker nødvendigvis ikke med alle, men jeg er accepteret af alle. 

Folk jeg møder, laver ofte grin med, at jeg er med i Vikingespillet. “Nå du render nok rundt i skoven og leger Viking. Er du så en af troldene”, men jeg tager deres kritik og latterliggørelse med oprejst pande, for jeg ved nemlig, at de snakker om noget de ikke har kendskab til. Jeg ved det, for jeg ved nemlig bedre. 

Hil og heja, hil og heja, hil hil hil..!! ⚔️

Share This: