Det er ingen hemmelighed, at jeg i mange år, har kæmpet en hård, lang og sej kamp, for at blive hørt og for at få hjælp.
I 2019 fik jeg godkendt visiteringen til fleksjob og nu skulle et nyt liv starte.
Jeg kom ud af kontanthjælp systemet og det var virkelig en lettelse. Nu hed det ‘fleksjobydelse’.
Februar måned 2020 startede jeg i 4 ugers praktik, men efter 14 dage måtte jeg sygemeldes på grund af et stort sår på mit ben. Da jeg kom tilbage i praktikken, aftalte vi, at praktikken skulle forlænges, for at vi sammen kunne finde ud af om vi kunne sammen og om jobbet var noget for mig.
Lidt over en uge efter blev landet lukket ned på grund af Corona.
Det var virkelig en lang, træls, sur og bekymrende periode for mig. Det trickede i den grad min angst og derved udløste det depressionen også. Jeg stod jo lige ved dørtrinnet til et fast job, og med det ene ben løftet. Det var længe at skulle stå der og holde balancen.
Tilbage i praktikken efter Corona og nu skulle den praktik overståes så vi kunne få afholdt det endelige møde. Men praktikken udløb og forlængelse var ikke en mulighed. Den eneste mulighed var et midlertidig fleksjob ansættelse i firmaet. Dette blev jeg først informeret om efter at aftalen var indgået.
Nå, men nu var jeg jo næsten fuld ansat i fleksjob. En dejlig nyhed. Det kunne også ses på min lønseddel efterfølgende.
Men som ny i fleksjob, modtager man bunkevis af breve med informationer, regler, love osv, hvilket kan blive meget uoverskueligt at modtage på én gang når man ikke har ret meget overskud i hovedet.
Sommerferien nærmede sig, og jeg skulle indberette mine tre ugers ferie. Det stod der i et af de mange breve jeg havde modtaget.
Jeg har en samtale med min jobkonsulent og her meddeler jeg min ferie.
Men midt i min ferie, anden uge, bliver jeg ringet op af en fra borgerservice som lige vil høre om jeg overhovedet har været mødt på job. Øh ja det har jeg da. Men det kunne ikke ses inde i deres system. Og hvad med ferie? Jamen jeg holder tre ugers ferie. Jamen det havde jeg ikke indberettet til dem.
Så jeg skulle udfylde en ansøgning om ferie i håb om at jeg kunne få ledighedsydelse under ferie, hvilket ikke var sikkert. Og ganske rigtigt, så fik jeg afslag. Dermed er de tre ugers ferie altså selvbetalt ferie. Velkommen til dit nye liv. Det har betydet, at jeg fik mindre udbetalt end jeg fik på kontanthjælp. Rundt regnet 2100kr mindre. Og vi sad stramt i det da jeg var på kontanthjælp.
Nu skal jeg vente på at min klage bliver vurderet (4 ugers behandlingstid), men det kunne de ikke nå.. Deres behandlingstid er nu forlænget med 2 uger og hvis kommunen ikke er enig i min klage, skal den sendes videre til ankestyrelsen og der er yderligere 4-6 ugers behandlingstid.. Det er altså lang tid at måtte undvære 3/4 af sin løn.. Og det er vel og mærket uden nogen form for kompensation eller andet.. Det eneste jeg kan gøre er at bide i det sure æble og vente..

Det må siges, at ha været en ret så hård start på mit nye liv. Men selvom det har været hårdt og noget af en kamp, så har jeg endnu ikke mistet modet.
Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg nu langt om længe har fået tilkendt fleks og også har fundet mig et job, hvor der i den grad både tages og vises hensyn til mig og mine skavanker.
Det er en fornøjelse, at stå op om morgenen og tage på arbejde og føle, at man nu er en del af samfundet. For den følelse mister man meget hurtigt, når man ender i kontanthjælpssystemet.
Jeg er på ingen måde uundværlig på jobbet, men jeg kan tydeligt se, at jeg gør en forskel. Den tid jeg arbejder, kan chefen i ro og mag, få styr på en masse admistrative opgaver imens jeg laver det som han egentlig skulle ha lavet. Og omvendt, så lærer jeg en hel masse nyt omkring Polstring, håndværk, brug af værktøj, genkendelse af materialer, navne på designs og designere og på det personlige plan, lærer jeg at indgå i et fællesskab, være social og åben..
Alt i alt en hel ubeskrivelig følelse og oplevelse, som jeg inderligt håber og ønsker, at alle dem som er syge/svage, men som gerne vil arbejde, kan få lov til at opleve.
Jeg kan mærke på mig selv, at jeg stadig vokser med opgaverne hver dag. Det startede allerede i min første praktik i Idrætscenteret, men det fortsætter stadig. At gå fra at være en lille sammenkrympet klump, til nu at gå med rank ryk er en helt eventyrlig rejse i sig selv.

Nu vil jeg håbe, at alt falder på plads, så der kommer ro på økonomien og alt kan køre per automatik igen uden nogle bekymringer.

Mit nye liv er et vidunderligt liv.

Share This: