Jeg sidder her og kommer i tanke om, at jeg ikke rigtig har holdt siden opdateret. Det er jeg faktisk lidt flov over, for jeg ved, at der sidder en del derude på nettet, som følger med i min kamp i systemet.
Jeg tror at grunden til at jeg lidt glemmer hjemmesiden her, er på grund af Facebook. Når man laver et opslag derinde, så glemmer jeg lidt, at det ikke kommer på herinde også. Undskyld, undskyld..

Virksomhedspraktik som servicemedarbejder i Vejen Idrætscenter VIC

D. 2. Juli 2017, var jeg så heldig at få lov til at starte i VIC i virksomhedspraktik som servicemedarbejder (Pedel). Det var jeg rigtig glad for. Jeg kendte centeret forholdsvis godt, da jeg i mine unge dage har tilbragt utallige timer derinde.
Jeg startede med ekstremt mange sommerfugle i maven, men hurtigt blev det med en rigtig dejlig og hjemlig følelse istedet. Jeg blev taget imod med åbne arme og alle kollegaer og gæster var søde og venlige.
Jeg har følt mig utrolig godt tilpas og har under hele forløbet følt at jeg var én af kollegaerne og ikke ‘bare’ en fra kommunen.
Hver tredje måned blev der holdt et opfølgnings møde, hvor mine to overordnede fra VIC var tilstede sammen med min jobkonsulten fra kommunen. Vi fik flyttet rundt på dage og timer løbende over en forholdsvis lang periode. Jeg startede med at være i centeret 9 timer i ugen. 3 timer, 3 dage i ugen.
Det fik vi lavet om på stille og roligt og jeg endte med at være på alle ugens 5 dage og så var det 3 ½ time hver dag.
Min første jobkonsulten gjorde virkelig et godt stykke arbejde for mig og hun var virkelig forstående. Hun vidste hvor hun kunne presse mig lidt og hvor meget, og hvor hun slet ikke kunne. Hun meddelte mig så, at hun skulle på barsel, så jeg ville få en ny. Det gik så ikke helt som forventet, men det gik trods alt stadig i den rigtige retning.

Fleksjob forude.

Da jeg havde været i praktik i lidt over et år, fik jeg meddelelse om at jeg ville få både en ny jobkonsulent og en ny sagsbehandler. Frygten kom op i mig igen, for hvordan ville det nu komme til at gå.
Heldigvis kunne jeg pakke frygten langt væk. Jeg blev indkaldt til møde med dem begge to og på dagen, inden jeg egentlig fik sagt et ord og inden mødet egentlig var startet, blev jeg spurgt om jeg ikke selv mente at jeg havde været i praktik langt tid nok nu. De havde nemlig kigget min sag igennem, og de var begge to enige om, at der var informationer osv nok til, at min sag kunne indsendes til rehabiliteringsteamet med henblik på at få fleksjob godkendelse. Den ide var jeg helt med på, så mødet med mig tog kun 5 min.
Dagene gik og jeg ventede i spænding på at få en indkaldelse til rehab mødet.

Langt om længe kom den så. Og på mødet gik det rigtig godt. Jeg ville få besked om godkendelse eller ej inden juleaften. Men juleaften nærmede sig og der var stadig ingen svar. D. 23. gik vi lidt sent i seng. Klokken havde passeret midnat, så det var reelt d. 24 dec nu. Omkring kl. 01 tikkede der en besked ind på min e-boks. Det var svaret fra mødet. Og det blev en rigtig god jul. Jeg var nemlig blevet bevilliget fleksjob. Det betød dermed, at nu var det slut med bekymringer om 225 timers reglen, gensidig forsørgerpligt, modregninger og kontanthjælpsloft. Det var virkelig en lettelse.
Jeg fik lov til at blive i praktikken i VIC, indtil at jeg skulle til et informationsmøde med den nye jobkonsulent. Men allerede inden det møde, blev jeg ringet op om et muligt job, hvor jeg dog lige skulle i 4 ugers praktik inden.

Hjemmesiden er: maloudesign.dk

Jeg kendte ikke til firmaet, ja jeg havde faktisk aldrig hørt om det før. Så jeg måtte lige en tur ind på google maps og taste adressen ind. Det gav mig et lille indblik, men alligevel ikke nok. Så jeg kørte ud forbi for lige at kigge lidt nærmere på det.
Dagen kom, hvor jeg skulle til samtale derinde. Nerverne sad uden på tøjet og mine hænder svedte helt vildt. Heldigvis var det et rigtig godt møde. Jeg mødte chefen, som jeg sad og snakkede lidt med, inden min jobkonsulent ankom. Det var rigtig hyggeligt og en meget afslappende måde at komme ind første gang.
Vi aftalte starttidspunktet og afsluttede så mødet.
Jeg fortsatte oppe i VIC indtil weekenden inden jeg skulle starte det nye sted. Det var en ret hård sidste dag. Der blev serveret lækker morgenbuffet for hele personalet og jeg fik en rigtig flot tale med på vejen samt nogle lækre gaver. Og så alle de hilsner og lykønskninger der kom fra kollegaerne. Jamen altså. Der var absolut ingen tvivl om at jeg var vellidt blandt dem.

Dagen kom, hvor jeg nu skulle starte i den nye praktik. Jeg var igen nervøs, selvom jeg havde været inde tidligere og hilse på de forskellige. Men det var jo stadig et nyt sted, ny jargon, nye opgaver og opgaver som jeg aldrig havde prøvet før. Og hvad nu hvis jeg lige startede dagen med at køre en kniv eller andet igennem en designerstol til 30.000kr.
Heldigvis var det ikke så slemt og da dagen var omme, gik jeg derfra med en rigtig god fornemmelse i maven.
Det samme skete dagen efter. MEN. Så blev jeg sygmeldt på grund af et kæmpe sår på mit ben, som lige skulle have tid og ro til at hele ordentligt.
Så der gik ca 1½ uge, inden jeg igen kunne møde op i praktikken igen.
Men nu har jeg været der lige siden og selvom det er et fagområde som er helt fremmed for mig, så er jeg allerede nået rigtig langt. Jeg bruger min sunde fornuft og så er det samtidig en god egenskab, at være lidt nysgerrig samtidig. Samtidig, har vi valgt, at forlænge praktikken i 14 dage, for at chefen og de andre ansatte kan se om de kan samarbejde med mig og så jeg kan finde ud af om det er et job som jeg kan se mig selv i.
Lige nu afventer jeg blot det sidste opfølgnings møde med chefen og jobkonsulenten, inden jeg finder ud af om jeg har et job eller ej.
Jeg må indrømme, at inden jeg startede, havde jeg ikke de helt vildt høje forventninger til jobbet, men det har virkelig vækket min nysgerrighed og interesse. Så jeg håber da at det fremtidige møde ender ud med en fastansættelse, men lige nu vil jeg holde mit fokus på praktikken og på at lære en hel del nyt.

Det var så en opdatering fra min sag/kamp om at komme videre og ud af systemet. Det er heldigvis lykkedes mig at komme ud af kontanthjælps kassen, men jeg mangler lige at komme ud af ledigheds kassen også inden jeg kan kalde mig fri.
Det blev så godtnok en lidt længere opdatering end jeg lige først havde regnet med, men sådan kan det jo gå når man er så glemsom som mig 😀

Share This: